ZZ TOP JAM fortsætter med sine suveræne, sveddampende, swingende  blues, boogie og rock’n’roll fester. Mantraet med forbedret besætning er ”hotter than a Texas Barbecue”

Se, der er de coverbands, hvis ambition blot er at spille på den lokale i weekenden, og så er der coverbands som det nu 17-år gamle ZZ Top Jam.

Et band så dedikerede til de hårdtarbejdende og –spillende havenisser fra Houston, at de efterhånden er blevet det tætteste på at spille Texas trioens musik uden decideret at VÆRE dem.

Og det er vel at mærke på trods af at ZZ TOP JAM vovemodigt giver ZZ zangskatten et tvist af egen fortolkning og således ikke blot blindt bombarderer befolkningen med carbonkopier af originaludgaverne.

Men det er attitude, det handler om, og ZZ TOP JAM ”kan det hele og meget mere” for nu at parafrasere en gammel sang. The Reverend Billy Gibbons ville nikke tilfreds.

Det burde efterhånden stå klart for enhver, der har oplevet ZZTJ og den autoritet, det engagement, den energi, den hengivenhed og – ikke mindst – spilleglæde, bandet hylder forlægget med.

Flere og flere har taget vejen om ad en koncert med ZZ TOP JAM i årenes løb – ikke mindst efter at gruppen omgrupperede i 2017 og fik forstærkninger via bl.a. den tidligere Baal guitarist David Kampmann. 2018 bød på masser af efterspørgsel og mange udsolgte koncerter, som om noget understregede, at folket altså stadigvæk elsker den rå rock’n’roll, den bourbonbælle-venlige boogie og den blødende blues.

Uanset hvad fanden de selvbestaltede meningsdannere så ellers siger.

Når d’herrer Søren Madsen (vokal), David Kampmann (guitar), Vit Musil (bas) og Jesper Hyldahl (trommer) – alle fire musikere med mange års erfaring – entrer scenen er det med det erklærede mål at give dig, dig og ikke mindst DIG en uforglemmelig oplevelse. En svedig, sej og swingende fest af format via en lang række klassikere fra forlæggets telefonbogs-tykke bagkatalog.

Spillet af kærlighed, nødvendighed og – nå ja – trangen til at bevise at selv en råkold torsdag i Danmark sagtens kan konverteres til en rockoplevelse ”hotter than a Texas Barbecue.”

”The joint was jumpin’ like a cat on hot tin,

Lord, I thought the floor was gonna give in.  . .”

Som manden sagde. (ZZ Top, “Beerdrinkers And Hellraisers”)

Book ZZ TOP JAM  til jeres næste arrangement!

Du er altid meget velkommen til at kontakte Bookinghuset telefonisk for priser, yderlig information, ledighed, booking m.v. på 75 91 00 86

Alternativt, kan vores bookingformular ligeledes udfyldes - alt sammen ganske uforpligtende.

Vi vil derefter vende tilbage med information om pris samt hvorvidt ZZ TOP JAM  kan bookes på datoen.   

Youtube video: undefined
Youtube video: undefined
Youtube video: undefined
+45 75 91 00 86