Smil på læben af underfundige tekster og lækker bossa
Trubadurens krøllede univers er fyldt med uforløste romancer, udlængsel, dagdriveri
og den altid tilbagevendende trang til nattens søde druer, som hældes i
bossa-bowlen og blandes sammen til en farligt god kaffepunch.
Hverdagsbanaliteterne får lidt tiltrængt farve i kinderne, når de slår følge med de
lavthængende sydfrugters pulserende optimisme; lige fra sambaens lystige og
dansable udskejelser til bodegabossaens beduggede chassé.
Det seks mand store band er kendt for deres karismatiske og underholdende
live-optrædener. Den uhøjtidelige jyske charme får lov til at sprede sig ud i alle
jammerkroge, mens der bygges bro mellem drømmen om livet på de støvede
fortovsrestauranter i Rio til de barske realiteter på de toppede brosten i København.
Det aarhusianske band henter deres inspiration hos en lang række af nordiske
kunstnere, som bl.a. Cornelis Vreeswijk, Otto Brandenburg og Søren
Kragh-Jakobsen mfl.
Siden de begyndte at smøre deres højtbelagte, dansksprogede rundtenommer af
samba, bossa nova og folkelig rock, har Trubaduren efterhånden fået kultstatus i det
aarhusianske bymiljø. Derudover har de spillet på en lang række festivaler og
spillesteder i hele landet og udgivet flere albums; deres debutalbum ‘Det Går Jo
Godt’ (2018), ‘Live fra Ris Ras Filliongongong’ (2019), ‘At Danse Moderne’ (2020) og
i det tidlige forår ‘25 er de atter aktuelle med deres tredje studiealbum, ‘Et Stille Ord’.
De første to singler, ‘Åkesson Bye Bye’ og ‘Tænk Sig Hvis Vi Ku’’, er ude nu.
Trubaduren udgøres af:
Tobias Stjernholm - Vokal, mundharmonika, trompet
Rasmus Bak Christiansen - Guitar
Rune Kragh - Harmonika, percussion
Tobias Granum - Trommer, percussion
Jeppe Abildgaard - Bas
Martin Vollertsen - Klaver, percussion, vokal
Book Trubaduren til jeres næste arrangement!
Du er altid meget velkommen til at kontakte Bookinghuset telefonisk for priser, yderlig information, ledighed, booking m.v. på 75 91 00 86
Alternativt, kan vores bookingformular ligeledes udfyldes - alt sammen ganske uforpligtende.
Vi vil derefter vende tilbage med information om pris samt hvorvidt Trubaduren kan bookes på datoen.



