Som en af Danmarks absolut bedste komikere, er Jacob Tingleff et stensikkert valg til firmaarrangementet, hvad enten det er kollegaer, kunder, samarbejdspartnere eller en mere sammensat gruppe, der trænger til begavet komik og gode grin.

Med efterhånden 22 års erfaring, tre onemanshows og fem dvd-udgivelser, har Jacob Tingleff nået et niveau, hvor han kan underholde voksne fra alle alders- og faggrupper. Med glubende nysgerrighed på mennesker, livet og samtiden generelt, inviterer Tingleff publikum med på en hæsblæsende, men sikkert guidet tur, gennem tilværelsens store spørgsmål og nære værdier set med komisk røntgensyn. Indholdet er konstant vedkommende, og man er aldrig i tvivl om at der står noget personligt på spil, når Jacob taler om børneopdragelse, venskaber, dating, parforhold osv. Selv emner som skilsmisse, ældrebyrden og finanskrisen, formår han at gøre overrumplende morsomme, når præcise observationer og skarpe jokes flettes til fortællinger, der altid spejler tilhørernes egne liv og alskens udfordringer. I Jacobs komiske univers er der højere til loftet end hos de fleste, og folk der regner med at opleve blot et ”almindeligt” stand-up show, får altid mere end forventet. 

Jacob Tingleff var den første stand-upper, der blev (godt) anmeldt i DR2's Smagsdommerne samt den første til at opføre et onemanshow på Det Kgl. Teater. Om hans tidligste onemanshow, skrev en anmelder: ”Man kunne fristes til at kalde ham en ny, ung udgave af Niels Hausgaard. Blot skarpere, uden guitaren og med langt bedre timing.” Det var i 2006 og han er kun blevet bedre siden. Hvad enten man er til stand-up eller ej skylder man sig selv at opleve denne intelligente komiker, der er drevet af ren kærlighed til faget og sit publikum.

Bonus info: Jacob Tingleff skriver og indfletter gerne målrettet materiale til et givent arrangement.

Han er uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole, og har skrevet både film, tv, teaterstykker og børnebøger.

 

Book Jacob Tingleff til jeres næste arrangement!

Du er altid meget velkommen til at kontakte Bookinghuset telefonisk for priser, yderlig information, ledighed, booking m.v. på 75 91 00 86

Alternativt, kan vores bookingformular ligeledes udfyldes - alt sammen ganske uforpligtende.

Vi vil derefter vende tilbage med information om pris samt hvorvidt Jacob Tingleff kan bookes på datoen.   

+45 75 91 00 86