Michelle Birkballe er indbegrebet af rock & roll. Med sin hæse, karakteristiske stemme og sydstatsinspirerede lyd leverer hun sange, der går direkte i kroppen. Det er en rå cocktail af blues, rock og country – fyldt med energi, nærvær, selvironi og stærke fortællinger fra et levet liv.
Sammen med sit band skaber hun en intens og håndspillet koncertoplevelse, hvor publikum ikke bare lytter – de bliver en del af det. Og det er netop det, der gør Michelle Birkballe til én af de få – og mest markante – kvindelige rock & roll-artister i Danmark.
Michelle har desuden været sangmakker med Rock Nalle i årene op til hans død. Hun har også spillet support for Bon Jovi, Status Quo og Walter Trout, samt udgivet 10 albums i eget navn.
Michelles orkester består af:
Jakob Baumgartner - guitars
Josef Baumgartner - Piano
Jakob Skytte - Bass
Per Kolling - Trommer