Arbejderklassen er Danmarks nye folkemusikorkester, der taler direkte til danskernes hjerter i en tid, hvor der er brug for det. I omfavnende og 70’er-farvede omgivelser leverer Arbejderklassen et virvar af hæsblæsende, finurlige, samfundskritiske og eftertænksomme sange i en inkluderende, energisk og involverende stil. Hverdagsliv, politik, kærlighed og begær bliver taget under kyndig behandling i stærke danske originale sangskriverier, der flankeres af nøje udvalgte gamle danske klassikere.

Forsanger David Dyhr Francker, sønnesøn af Otto Francker, skriver skarpe, velformulerede tekster med stærke melodier, der spænder fra det eftertænksomme og alvorlige over til det lette og bekymringsfrie. Der er både kalorier til hjernen og hjertet, og de bliver serveret med varme, humor og højt humør.

Han er bakket op af et større hold fantastiske folkemusikere, der – udover den traditionelle rytmegruppe – består af både banjo, harmonika og violin. Syv mand høj stiller de sammen op og leverer en fantastisk energi til og sammen med publikum, der inviteres til at være helt sig selv, glemme livets bekymringer og elske sin næste.

Der er rig mulighed for at synge med, enten på de stærke originale kompositioner eller på de velvalgte danske slagere, der sniges ind i løbet af sættet. Der er plads til grin, skrål, dans og tårer, når Arbejderklassen sætter stemningen og folder sig ud.

Fra tid til anden er det muligt, at Arbejderklassen kan suppleres af den fantastiske sangerinde, Sahra Da Silva, der i et varmt og frigjort samspil med David Dyhr Francker tager publikum med storm med hendes stærke og unikke vokal. De to har et naturligt og nærmest ægteskabeligt samspil på scenen, der smitter de tilstedeværende med en følelse af venskab, partnerskab og tilgivelse.

Der er referencer og tråde til både Folkeklubben, Bo Evers, Kim Larsen og John Mogensen, men med sin helt egen lyd og energi skiller Arbejderklassen sig klart ud blandt denne vifte af stærke tekstforfattere og trubadurer.

Arbejderklassen revser samfundet, glæder folket og giver plads til at være sig selv. Her er der ingen, der dømmer - hav en eminent aften!

Book Arbejderklassen til jeres næste arrangement!

Du er altid meget velkommen til at kontakte Bookinghuset telefonisk for priser, yderlig information, ledighed, booking m.v. på 75 91 00 86. Alternativt kan vores bookingformular ligeledes udfyldes - alt sammen ganske uforpligtende. Vi vil derefter vende tilbage med information om pris samt hvorvidt Arbejderklassen kan bookes på datoen.

Youtube video: undefined
+45 75 91 00 86