Sange der tænder lys i mørket 

ME AND MARIA har 10 års erfaring med at spille i kirker med dansksproget originalmusik. Tekst og lydunivers passer til kirkerummets udsøgte akustik, højtidelighed og dets rum til nærvær, tro og fællesskab. De to dygtige musikere, Johannes Pehrson og Maria Anna Rosenberg, har spillet i alt fra DKs mindste middelalder kirke til Roskilde og Maribo Domkirke og har et godt begreb om, hvad der skal til for at skabe et givende arrangement. 

Koncertprogrammet består af smukke danske sange, som kædes sammen af vedkommende fortællinger. Der vægtes fællesskab, tid til fordybelse, nærvær, håb og eftertanke, og der indgår 1-3 fællessange.

Musikken har været omtalt i både Go'morgen Danmark, Jyllands-Posten, DR1, Information, Alt for damerne m.m, . Desuden har Maria været paneldebattør i Go'aften Live, på højskoler i samarbejde med Kristeligt Dagblad og CPH:DOX.

ME AND MARIA har udgivet seks albums. 

Anbefaling: fra Eva Smedegaard Juhl Eland Kbf. SP i Jystrup-Valsølille Pastorat, Teologisk Stiftskonsulent i Roskilde Stift:

”Vi var glade for at have ME and MARIA med til Allehelgen, hvor deres musik var med til at skabe plads til både refleksion, men også gav rum til bare at være med minderne og den sorg, som er forbundet med tabet af en af sine kære i livet”.

Her er en udtalelse fra Kettrup kirke august 2025:

"Kettrup kirke var fyldt til sidste plads med forventningsfulde gæster, da “Me and Maria” tirsdag aften gav en smuk, intens og stemningsfuld koncert - en koncert med egne smukke tekster og musik fulgt på vej med skøn introduktion til både tekster og musik…og med et par fællessange fik publikum også mulighed for at få rørt stemmebåndene….en smuk oplevelse på en lun sensommeraften - Tak for en betagende og intens musisk oplevelse, som publikum kvitterede med velfortjent stående applaus til slut…"
Paula Holst, Kettrup kirke.

Koncerterne tilpasses årstiden og det er således muligt at booke Me and Maria til sensommer, op til Allehelgens, samt stemningsfulde formater til nytår og Kyndelmisse, eller til at ledsage en musikgudstjeneste.

Book ME AND MARIA til jeres næste arrangement!

Du er altid meget velkommen til at kontakte Bookinghuset telefonisk for priser, yderligere information, ledighed, booking m.v. på 75 91 00 86. Alternativt kan vores bookingformular ligeledes udfyldes – alt sammen ganske uforpligtende. Vi vil derefter vende tilbage med information om pris, samt hvorvidt ME AND MARIA kan bookes på datoen.

Youtube video: undefined
Youtube video: undefined
+45 75 91 00 86