Yellowbellies

Fjern favorit Tilføj som favorit
Yellowbellies

Yellowbellies er på vej med bandets tredje studiealbum, Anywhere but Here, som kommer på gaden d. 4. marts 2016. 
Albummet kom til verdenen på det tidspunkt, hvor Yellowbellies troede, at de var i gang med at skabe et album om den voksne mands kvaler med tilstedeværelsen og balancen mellem nærvær og fravær, kropslighed og eftertænksomhed. Men da mediernes dækning af syriske flygtninges vej til Europa skyllede ind over bandet, ændrede sangene, sangskrivningen og indspilningerne pludselig karakter. Yellowbellies kunne ikke holde verdenen ude af det trygge studie og ikke længere forholde sig tavse i forhold til den humanitære katastrofe.

Sange som Once a Quiet Man, 1000 Churches og What Love Can Do blev til i skyggen af de Europæiske landes uenighed om håndtering af flygtningestrømmen, som skabte temaet for hele albummet. Og med et blev albummet en aktualitetsindspilning og et modsvar på selvtilstrækkelighed og lukkede grænser.

Uafhængigt af partipolitiske standpunkter samt nationaløkonomiske analyser, så står Yellowbellies nu med en følelse af, at næstekærligheden, humanismen og forståelsen for andre, som der i medierne er kaldt ”flygtningekatastrofen”. I Yellowbellies’ perspektiv er der mere tale om en ”medmenneskelighedskatastrofe”.

Med deres album "Anywhere but Here" har Yellowbellies derfor skabt et humanistisk modsvar, hvor de sætter et billede på mangfoldighed, sameksistens og tolerance i en tid, præget af nationalisme, frygt og globaliseringslede. Yellowbellies har fået nok af snæversyn og skepsis, og mener det nu er på tide at tro på, at de mange stemmer og overbevisninger kan leve sammen. Yellowbellies vil bo i den by, det land og den klode, hvor der er plads til 1000 kirker, synagoger, moskéer, trosretninger og livsfilosofier. 

1000 Churches har allerede spredt budskabet til landets radiolyttere, som et af de mest spillede numre på P4 i 2015 og nu fortsætter Yellowbellies kampen mod selvtilstrækkeligheden i 2016!

Yellowbellies består af:
Søren Esben Hansen: Vokal
Brian Aakjær Grimstrup: Guitar & vokal
Peter Wendelboe Hansen: Guitar & vokal
Jesper Edvardsen: Bas
Asger Møller: Trommer, guitar, keyboard & vokal
Jonas Berg: Keyboard


Sådan booker du Yellowbellies!

Ønsker du priser på Yellowbellies til dit arrangement, er du meget velkommen til at ringe eller udfylde vores bookingformular.

Kontakt Bookinghuset på tlf. 75 91 00 86, når du vil høre, om Yellowbellies er ledig, eller hvis du vil booke Yellowbellies med det samme.

BOOKINGFORMULAR

  • INFO

    BESÆTNING: 6 PERS.
    HVOR: HELE DK

BOOKINGFORMULAR