Sylvester
Ja, Sylvester er søn af Kim Larsen. Noget Sylvester ikke gør et specielt stort nummer ud af, da han selv går rundt med en stor sangskriver i maven. Med albummet ”Ska’ Du Være Fræk”, beviser Sylvester, at han kan måle sig med en lang række af de største danske sangskrivere og komponister.
Den nye single, ”En Dag Når Du Bli’r Gammel Nok” udsprang som et ønske fra en veninde, men krøb med tiden mere og mere ind under huden på Sylvester for nu at være blevet et yndlingsstatement. Den handler om det at blive voksen – men også om ulemperne, der følger med alderdommen.
Musikalsk startede Sylvester med at spille klaver som 14-årig. Ikke ved decideret undervisning, men blot ved at prøve sig frem. Øvelse gør mester og klaveret er stadig hans foretrukne instrument. Dengang var det mest ragtime musik, der fik ham til at sætte sig ved klaveret, men inspirationen voksede i takt med Sylvester indkøbte plader med tidens kunstnere.
Også udlandet har inspireret Sylvester. Da han var lille boede Sylvester 3 år i USA sammen med sine forældre. Og senere kom inspirationen til Sylvesters tekster fra rejser rundt i Europa. Alverdens job har givet grundlag for Sylvesters finurlige tekstunivers. Jobs som tjener på Café Sommersko, runner på Billed Bladet og telefonpasser på Telia har alle opfostret ideer.
Sylvester voksede op med en, allerede på det tidspunkt, Danmarksberømt far, men musikalsk har de aldrig blandet sig synderligt i hinandens arbejde. Sylvester er stolt af sin far, og det han har opnået, men selvom man er søn af en af vor tids største danske sangskrivere, så er det ikke det, Sylvester taler mest om. Det her drejer sig om hans egen musik og hans eget album - og det taler for sig selv.
Lige nu optræder Sylvester på spillesteder over hele landet, for det er nu engang det, han bedst kan li’.
Ønsker du priser på Sylvester er du velkommen til at ringe eller sende en mail, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Sylvester.
For booking af Sylvester ring til Bookinghuset på tlf. 75910086