Svindlerne
Svindlerne leverer alt i falske foredrag til konferencer, kick-off, events eller til teambuildingdagen.
En ekspert med et imponerende cv møder op iført sort Armani, stor arrogance og et professionelt power-point show og holder foredrag om et emne som vælges i samråd med kunden.
Det kan være om alt fra: nå dine mål, implementering af LEAN, strategisk markedsføring, mediernes troværdighed, positiv tænkning – eller opbygning af en high-performance virksomhedskultur i en tid med lavkonjunktur.
Der opbygges et stort foredrag som bevæger sig gennem fire faser.
I etableringsfasen starter foredraget meget seriøst ud med en gennemgang af virksomhedens faktiske situation, økonomiske nøgletal og identifikation af problemstillingen.
Herfra bevæger foredraget sig glidende over i normbryderfasen, hvor vinklingen af emnet bliver præget af floskler som ”der findes ikke dårligt vejr – kun forkert påklædning.”
Herefter følger absurditetsfasen, hvor foredraget handler mere om den selvfede eksperts privatliv, med fokus på de eksotiske ferier og storvildtsjagterne i Afrika.
Til sidst kommer afsløringsfasen, hvor filmen knækker og foredragsholderen viser sig at være en absolut utroværdig og opblæst stakkel a la Stein Bagger og Madoff.
Tilhørerne vil opleve en følelsesmæssig rutsjebanetur, hvor de vil bevæge sig fra at være imponerede, opmærksomme, forundrede, forargede, hovedrystende, tæerkrummende – for så at opleve den forløsende latter når de opdager at de er blevet svindlet.
Det er intelligent og satirisk underholdning med indhold, hvor virksomhedens aktuelle emner bliver vendt på en ny underholdende måde - og medarbejderne får rusket op i autoritetstroen.
Rekvirer Svindler cases hos Bookinghuset
Ønsker du priser på Svindlerne er du velkommen til at ringe eller sende en
mail, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med
priser på Svindlerne.
For booking af Svindlerne ring til Bookinghuset på tlf. 75910086