Planet Soul

Er du til soul/funk med hele svineriet, er Planet Soul et oplagt valg. Når det 8 mand store orkester går på scenen, sker dette med en energi, der gør det endog særdeles vanskeligt at holde fødderne i ro.

Planet Soul blev dannet i midten af 80’erne og har siden da – trods diverse udskiftninger – været tro mod det originale koncept: at spille musik, som hører ind under den brede definition ”soul”. Bandet har den tørre funkede lyd fra 70’erne (Tower of Power, Bill Withers, Stevie Wonder, the Commodores etc.) som primær inspirationskilde, men er ikke puritansk anlagt og spiller også musik fra andre perioder - samt et par egne numre.

Der er med andre ord ikke tale om et koncept/jam-band, som spiller Anne/Hanne/Sanne-hits fra 80’erne men derimod om en flok rutinerede musikere, som giver den gas, mens de spiller deres yndlings-festmusik.

Planet Souls rytmegruppe lægger en tight og tilbagelænet bund, som toppes med trestemmige blæserarrangementer, en yderst habil lead-vokal og et særdeles varieret udvalg af soloer. Filosofien er, at der skal være fest på scenen fra det øjeblik, første akkord bliver slået an..... og det plejer ret hurtigt at brede sig.

Besætning:

Merete Hussmann:            Lead-vokal
Jørgen Grønhøi Hansen:    Bas, kor
Peter Viuf:                       Keyboard, kor
Mikkel Bruhn Schuster:     Guitar, kor
Erik Blatt Lyon:                Trommer, kor
Flemming Mieth:               Trompet
Mads Rung:                      Altsax
Jesper Ejdorf Brøsted:      Tenorsax

Ønsker du priser på Planet Soul er du velkommen til at ringe eller sende en mail, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Planet Soul.

For booking af Planet Soul ring til Bookinghuset på tlf. 75910086

Download PDF fil med Planet Soul

Andre kunstnere i samme genre:

Planet Soul