Nice Little Penguins
Nice Little Penguins
Pingvinhits
og forrygende covers
Siger
man Nice Little Penguins, kommer man uvægerligt til at tænke
på bandets allerstørste hit "Flying". Denne
sang var en ren landeplage i 90’erne- og ikke bare i Danmark. Nice
Little Penguins kan i dag prale af at have en sang liggende i mere
end halvanden million europæiske hjem. Desuden har ”Flying”
for længst opnået evergreenstatus. Der går ikke en
dag, hvor den ikke høres i æteren.
Suveræne
originaler og flotte kopier
Men
faktisk har tre af bandets medlemmer spillet sammen i mere end 25 år,
og med seks album i bagagen er det nogle særdeles erfarne
herrer, der er klar til at vise, hvorfor Nice Little Penguins stadig
regnes blandt de bedste live-bands herhjemme. Hør de bedste
numre fra en imponerende karriere med de originale pingviner –
sange som ”Rain Keeps On Falling”, ”The Letter”, ”Daydream
Believer” og selvfølgelig superhittet ”Flying”. Og få
i tilgift nogle forrygende udgaver af Nice Little Penguins egne
favoritter. En oplevelse ud over det sædvanlige for dig der
holder af al den gode musik fra 70’erne, 80’erne og de glade
90’ere.
Holder
pladepause for at spille live
Bookinghuset
er stolte af at kunne præsentere et Nice Little Penguins, som
er bedre og mere spillelystne end nogensinde.
- Vi har i al for
lang tid buret os inde i lydstudier for at udgive nye plader. Nu
holder vi en pladepause for at komme ud at spille så meget som
muligt, siger gruppens bassist og forsanger Bo Feierskov.
- Vi
elsker at spille for glade mennesker, det er jo det, musik handler
om, når alt kommer til alt. Og nu er vi begyndt at krydre
repertoiret med flere af de sange, som har inspireret os som musikere
og sangskrivere. Det synes vi er rigtig sjovt – og det synes
publikum åbenbart også, slutter forsangeren.
Stærkeste
opstilling
Foruden Bo Feierskov
består Nice Little Penguins i stærkeste opstilling af
brødrene Michael og Carsten Kolster på henholdsvis
guitar og trommer samt keyboardspilleren HH Præstbro. De fire
originale pingviner får på udvalgte job hjælp af
den mangeårige ven og eminente leadguitarist Søren Lund.
Ønsker du priser på Nice Little Penguins er du velkommen til at ringe eller sende en mail, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Nice Little Penguins.
For booking af Nice Little Penguins ring til Bookinghuset på tlf. 75910086