Landsholdet

LANDSHOLDET
...sparker festen igang!

Er du TRÆT AF suppe-steg-og-is-musik?
Vil du have LIVE-FESTMUSIK, men gider ikke høre Orgel-Erling eller Harmonika-Henning slå takten an til "Kære Lille Mormor"?
Så er LANDSHOLDET din skudsikre leverandør af sprudlende feststemning, fede danserytmer, lækker soulstemme, vilde guitar-soloer og alt derimellem.
Vi er en ung, københavnsk TRIO, der spiller alle dine yndlings Pop-, Rock-, Soul-, Folk-, & Club-Hits.

Vores ALSIDIGE REPERTOIRE gør at vi med stor succes har spillet til både firmafester, bryllupper, fødselsdage & receptioner - samt på utallige natklubber, caféer & barer.

Vi kan MED GARANTI skræddersy en musikalsk festpakke, der opfylder netop dine særlige ønsker og behov. Tøv derfor ikke med at kontakte os og få et uforpligtende tilbud...

Om Landsholdet

Landsholdet består af tre unge, erfarne musikere. Vi spiller fordi vi elsker at underholde og at skabe uforglemmelige øjeblikke for publikum til enhver festlig lejlighed. Vi har hver især mange års spilleerfaring og flere hundrede live-jobs på bagen.

I 2007 opstod den daværende Maegaard/Blaksteen Duo, som med Bo og Morten på akustiske guitarer spillede for glade gæster til bryllupper, firmafester, julefrokoster, runde fødselsdage og på diskoteker, barer, pubber og caféer. Duoen nåede at spille over 80 jobs inden sommeren 2009, hvor Jonas stødte til og gjorde gruppen til en trio. Landsholdet var født.

Landsholdet er

Jonas Jarlkov
Jonas er Landsholdets percussionist og hovedleverandør af fede beats & rytmer, der holder dansegulvet kogende hele natten. På Landsholdet spiller Jonas "Cajon" - et altid opsigtsvækkende sydamerikansk slagtøjsinstrument - som på overraskende vis kan gøre det ud for et helt trommesæt. Han er desuden blevet udtaget til at synge kor på Landsholdet. Jonas lever af at spille koncerter og undervise på trommer, og har stor erfaring fra mange bands, tv-produktioner & studieindspilninger. Med sine sikre, energiske beats skaber Jonas fundamentet og rygraden i musikken - han er med andre ord Landsholdets offensive forsvarskæde.

Bo Blaksteen
Bo er Landsholdets leadguitarist og store musikalske omdrejningspunkt. Han kan spille hvad som helst på guitaren og utallige festdeltagere har rocket betaget med på Bos lækre riffs og vilde soloer. Bo er ligesom Jonas desuden udtaget til at synge kor på Landsholdet. Bo har en universitetsuddannelse i Musikvidenskab og lever af at spille, producere og undervise i guitar, klaver og musikteori. Han har erfaringer fra utallige bands og live-jobs i forskellige genrer, tv-produktioner og studieproduktioner. Med sin dygtighed, sit musikalske overblik og sin evne til arrangere og iscenesætte er Bo Landsholdets midtbanegeneral.

Morten Maegaard
Morten er Landsholdets forsanger og rytmeguitarist. Morten kan synge alt fra Johnny Cash til Britney Spears og giver publikum en oplevelse af energi og nærvær, som kan sætte gang i enhver fest.
Med sin soulstemme og sit talent som entertainer giver Morten musikken det endelige udtryk og har stor indflydelse på Landsholdets unikke lyd.
Morten er frontmanden, hovedleverandøren af underholdning og energi. Han er Landsholdets angriber.

Repertoire

Vi elsker at få ønsker fra publikum, men hvis der ikke kommer nogen ønsker, spiller vi fra det store repetoire, som er listet alfabetisk i spalten til højre. Det er et mix af gamle klassikere og hits fra 60'erne, 70'erne, 80'erne og 90'erne, og helt frem til de nyeste MTV-hits. Er der noget, du gerne vil have os til at spille, men som ikke er på listen, kan vi sagtens prøve at grave det frem til dit arrangement.

Ønsker du priser på Landsholdet er du velkommen til at ringe eller sende en mail, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Landsholdet.

For booking af Landsholdet ring til Bookinghuset på tlf. 75910086

Download PDF fil med Landsholdet

Landsholdet

Hent Flash for at se afspilleren.