Chain of Fools

Nogle mennesker kender Roddy Doyles bog, en del mennesker har set Alan Parkers film og næsten alle kender de karakteristiske sange fra pladerne. The Commitments - sandsynligvis det mest populære ikke-eksisterende band der nogensinde har eksisteret!
Nu har 11 unge mennesker fra Nykøbing Falster overtaget forkynderrollen fra de irske filmkarakterer, og påtaget sig opgaven at bringe SOUL til folket. I Chain of Fools repertoire finder I alle de kendte numre fra filmen, i de originale arrangementer, og leveret med en kraft og en overbevisning der smitter af helt ned til de bageste rækker.

Chain of Fools har kun eksisteret siden år 2000, men har alligevel stor live-erfaring og allerede mange jobs bag sig. Hos Chain of Fools kan man opleve alle de nuancer der gør livemusikken til noget specielt: Suveræne vokalharmonier, funky blæs, en bundsolid rytmegruppe, ækvilibristisk tangent spil og den fuldfede vibe som et 11 mand stort orkester kan frembringe på en scene.
Den enkle og kraftfulde SOUL-musik går lige i kroppen på folk og sætter godt gang i dansegulvet og den kun 19- årige forsanger Daniel Grubbes stemme, får de små hår til at rejse sig på alle soulkendere.

Ønsker du priser på Chain of Fools er du velkommen til at ringe eller sende en mail, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Chain of Fools.

For booking af Chain of Fools ring til Bookinghuset på tlf. 75910086

Download PDF fil med Chain of Fools

Andre kunstnere i samme genre:

Chain of Fools

Hent Flash for at se afspilleren.