Bjørn Tidmand
Hvem kender ikke "lille sommerfugl"? ... eller "Rosen er rød, min ven" og mange af de andre dansktop-hits, som Bjørn Tidmand har leveret i snart 50 år.
Den lille sommerfugl flyver endnu
Og det gør Bjørn Tidmand også
efter mere end 40 år på toppen af danskpoppen.
Bjørn Tidmand begyndte sin
musikalske løbebane i Københavns Drengekor under Mogens Wøldike. Da han blev
lidt ældre tog han jobs rundt omkring på byens restauranter. Bl.a. optrådte han
i Bjælkehuset i Søndermarken, på restaurant Puk og på natklubberne Flamingo og
Valencia.
Allerede i 1957 medvirkede Bjørn Tidmand på TV i de dengang så
populære udsendelser "Soldaterstafetten". Han debuterede på plade i 1959 med en
dansk version af Only Sixteen ("Seksten et halvt"). I 1960 tog Volmer-Sørensen
ham med i et af sine TV-shows.
To gange har Bjørn Tidmand deltaget i det
Danske Melodi Grand Prix. I 1963 blev han nummer to med "Amiga mia", blot for
året efter at få sit helt store landsdækkende gennembrud, da han vandt med
"Sangen om dig".
I 1967 fik Bjørn Tidmand to store pladehits med "Nu tar
jeg til Dublin" og "Du skal ikke gi mig roser" og året efter udgav han "Lille
sommerfugl", der blev dette års store landeplage med over 100.000 solgte plader.
De følgende år var Bjørn Tidmand en af landets mest succesrige solister og havde
frem til midten af 70'erne en ubrudt række af hits. Det var titler som "Lille
amor", "Når det bli'r sommer igen", "En lille gylden ring", "Alt det med guld og
grønne skove", "Mini-midi-maxi girl", "Rosen er rød min ven", "Find dig en
blomst", "Pigen som bor på landet", "Bytte, bytte købmand", "Min sang om
kærlighed", "Paloma Blanca" og "Gennem sol og regn".
I midten af 1970erne
havde Bjørn Tidmand sit eget TV-show "Mellem to stole" sammen med sin gode ven
og kollega Gustav Winckler. Og op gennem 80erne havde han endnu placeringer på
hitlisten med "Snevalsen" og "Hallo Mary Lou". I 1994 havde han endnu et hit på
dansktoppen med "Der er intet i verden som min pige".
I hele sin karriere
har Bjørn Tidmand været fast inventar på Dansktoppen og i Giro 413. Det er
blevet til både guld-, sølv- og platinplader, men han hviler ikke på laurbærene.
Tværtimod er han i dag en af branchens foretrukne konferencierer, hvilket
Parkunderholdningen i Aarhus Botaniske Have og senere Tivoli Friheden i Aarhus
nød godt af i mange år.
Især glæder Bjørn Tidmand sig over at underholde
det voksne publikum, som altid gerne Ta'r en tur med til Dublin og synger med om
"Pigen som bor på landet". Fra sit seneste repertoire vil mange kunne nynne med
på "Der er intet i verden som min pige".
Der er garanti for glæde og godt
humør, når Bjørn Tidmand møder op med sin guitar og vækker de gode
minder.
Foredrag
Minderne har man da lov at ha' ... og give
videre.
Derfor lancerer Bjørn Tidmand nu et foredrag om sin lange
karriere på toppen af dansk underholdningsmusik. Glæd dig til 1½ time med
anekdoter om sejren i det Danske Melodi Grand Prix i 1964, de utallige
førstepladser på Dansktoppen og livet som fast inventar i Giro 413.
Bjørn
Tidmand fortæller bl.a. om sine store personlige oplevelser i musikbranchen,
herunder venskaberne med Volmer Sørensen og Gustav Winckler, møderne med Bing
Crosby, Maurice Chevalier og Julio Iglesias.
Der er garanti for en
underholdende tur ned ad mindernes allé i selskab med en af Danmarks førende
slagersangere gennem tiderne, Bjørn Tidmand.
Ønsker du priser på Bjørn Tidmand er du velkommen til at ringe eller sende en mail, hvor du beskriver dit arrangement og vi vil vende tilbage med priser på Bjørn Tidmand.
For booking af Bjørn Tidmand ring til Bookinghuset på tlf. 75910086